Kropsterapeut og alternativ behandler i Mårslet, Århus og Skanderborg

Har du brug for hjælp til at lindre smerter i kroppen eller til at genfinde overskud, ro, glæde og balance i livet?

Hvis ja, kan kropsterapi være en effektiv og skånsom behandling for dig.

Kropsterapeut og alternativ behandler i Mårslet, Århus og Skanderborg

Har du brug for hjælp til at lindre smerter i kroppen eller til at genfinde overskud, ro, glæde og balance i livet?

Hvis ja, kan kropsterapi være en effektiv og skånsom behandling for dig.

Jeg er certificeret Manuvision kropsterapeut og RAB-godkendt kropsterapeut, og jeg arbejder med alle typer af fysiske og psykiske smerter og ubalancer. Jeg har særligt gode erfaringer med behandling af stress og stress-relaterede symptomer som uro, angst, søvnbesvær, hovedpine og muskelspændinger. Kropsterapi kan også hjælpe dig med mere generelle problemer med lænd, ryg, menstruationssmerter, skuldre og nakke.

For mig som kropsterapeut hænger krop, sind og sundhed uløseligt sammen. Helt fantastisk og samtidig helt jordbunden er vores krop ankeret for vores fysiske tilstedeværelse i verden. Kroppen ”indeholder” vores sind, følelser, tanker og livskraft.

Kroppen husker det liv, vi har levet

Vores krop afspejler den måde, vi er i livet på under de særlige vilkår, der gælder for os hver især.

Når vi er i situationer og relationer, der presser os følelsesmæssigt eller fysisk, opdager vi det ofte som et fysisk symptom i kroppen. Symptomerne opleves forskelligt fra person til person, men jeg ser det som kroppen, der kalder på vores opmærksomhed. Og her kan kropsterapi hjælpe.

Jeg ser nemlig det fysiske symptom som en blokering af følelser og livsenergi, der kalder på at blive set og mødt. Når vi møder og måske opdager årsagen til symptomet, skaber det en bevægelse, der sætter gang i forandring, og som aktiverer kroppens egen helbredelsesproces.

Hvordan foregår kropsterapi? 

Når du booker en behandling med kropsterapi hos mig, starter vi altid med en samtale. Samtalen er vigtig, blandt andet fordi den danner grundlaget for en tryg relation, som er uundværlig for den videre behandling. Efter samtalen foregår behandlingen på briksen, hvor jeg bevæger din krop og bruger tryk og stræk samtidig med, at jeg guider dig til at bruge dit åndedræt, så du kommer i kontakt med din krop og dine følelser.

Vi bruger kroppens signaler til at blive klogere på, hvorfor symptomerne i din krop eller i dit sind opstår. Når du bliver klogere på dig selv og dine reaktionsmønstre og vaner, får du mulighed for at ændre den måde, du håndterer de ting i livet, der presser dig. Det medfører, at dit nervesystem beroliges, dit stressniveau falder og spændingerne i din krop mindskes.

Kunderne siger